For fjerde gang kan vi byde velkommen til Køge Øldag 2014, og ovenpå sidste 3 års succés har Danske Ølentusiaster/Køge Lokalafdeling i samarbejde med Hugos arbejdet hårdt for at stille et nyt og spændende udstillerhold, og dermed bringe Køge Øldag op i superligaen.

Succés avler succés, og flere udstillere har selv kontaktet os for at komme med på holdet i år, og så glæder det os at det oven i købet er muligt at præsentere øldagens gæster for adskillige ølnyheder - som får premiere netop her i Køge.

I Køge har vi Hugos Gård. En af Danmarks smukkeste og mest atmosfærefyldte middelaldergårde - og når så Hugos er fyldt op med glade ølgæster, så findes det ikke bedre.

Men Køge Øldag var ikke blevet til noget, hvis ikke lokale sponsorer bakkede op om dette initiativ, og hvis ikke de mange frivillige gav deres arbejdskraft for at sikre at Køge Øldag gennemføres på så fornem vis, og fra Køge Lokalafdeling rettes der en stor stor tak til de mange frivillige og sponsorer.

I håb om at de der gæster Køge Øldag , fra nær og fjern, får en fantastisk oplevelse i det bedste rammer, byder vi alle velkommen og ønsker en rigtig god fornøjelse.

gert
Gert Højer Petersen, Lokalformand
Køge Lokalafdeling/Danske Ølentusiaster